onsdag den 22. februar 2017

Min vinterferie


Jeg har været i sommerhus på Marielyst på Falster med alle mine børnebørn og selvfølgelig bamserne. Karsten (min mand) havde ikke ferie, nogen skal jo tjene de penge, jeg bruger 😏

Det var et fedt sommerhus i en fantastisk naturområde. Vi havde ca 400 m til vandet, hvor vi dagligt fik luftet bamserne, der fik lov at løbe løs omkring og lege. Det er de vilde med, både t løbe frit og være ved vandet. Ungerne elsker det også.

En dag ved stranden mødte vi en kvinde og hendes tre børn. De sad i strandkanten og rodede i tangen med en pind. Hun kaldte af os, og vi gik derhen. Det viste sig, at de ledte efter rav og havde fundet en masse. Hun fortalte ungerne om, hvad rav er, hvor det kommer fra og ikke mindst, hvor gammelt det er. De fik nogle gode råd med på vejen, og så gik de i gang. De fandt også rav, ikke store stykker, men begejstringen var stor. De fandt også krabber, som straks blev sat længere ud i vandet 😊

Ligesom i Viborg havde bibliotekerne derovre lavet nogle aktiviteter for børn. I Nykøbing lavede vi Valentinskort om tirsdagen, og i Sakskøbing mødte vi en virkelig eventyrprinsesse, der fortalte eventyr. Bagefter blev der valgt nogle børn, som så spillede stykket, men prinsessen fortalte. Børnene havde replikker. Det var herligt, og hun blev ved lige så længe, der var børn, der havde lyst at spille med. Bagefter stillede hun op til fotografering. Både piger og drenge stod i kø for at blive fotograferet af prinsessen.

I sommerhuset slappede vi af, spillede spil, både brætspil og playstation, Ipads og telefoner. Vi så et par film sammen, og hver anden dag, kom alle unger en tur i spa-badet. Det var en fed ferie.

Silas på 9 havde som altid nogle guldkorn:

På en køretur sagde Gaia: Bertram og Estrid og mig er døde! 
Jeg lod som om jeg græd.

Silas: farmor, der er altid en god og en dårlig side. Lad os tage den dårlige først. Du vil savne dem. Den gode side: du har ikke så mange at passe på!

På en gåtur til stranden gik Silas ved siden af mig.
Silas: Farmor, hvordan bliver man oldemor?
- Når du får børn, så bliver jeg deres oldemor.
Silas: Nååå, så er du meget gammel. Men du er stadig sød.
Jeg smiler.
Silas: Altså hvis du lever
- Ja, det kan man ikke vide
Silas: Jeg håber du aldrig dør. Jeg elsker dig

Børnebørn er livets dessert 🍨



13 kommentarer:

  1. Vinterferie 2017
    Det meste af ugen havde min bedre halvdel influenza, men vi var dog en tur på Lundø og besøge vores søn og svigerdatter, og børnebørn,
    Vi gik en tur ved vandet og ellers hyggede vi os bare. Det er et stille og roligt område med en masse natur.

    SvarSlet
  2. Det ser ud til, at det i har haft en rigtig skøn ferie .
    Ugen før vinterferien havde jeg en rigtig dejlig wellness tur til Polen,men blev desværre syg på vej hjem og var syg hele vinterferien med lungebetændelse og høj feber , så en rigtig træls ferie .

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, at du blev syg. Godt du i det mindste havde et godt ophold

      Slet
  3. ikke den store forskel på ferie og hverdag dog fri for at skulle til IT.Dog havde besøg af tre små børnebørn, hvor der altid kommer små
    sjove kommentarer især ham på tre år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Børnebørn er noget af det bedste ved at blive "gammel" :-)

      Slet
  4. Vi kørte mamge ture om eftermiddagen vi tog kaffe med og fandt en god udsigt eks Hjarbæk ,Hinge Sø,

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det lyder hyggeligt. Det gør min mand og jeg også tit. Så tager vi bamserne (vores to små Cairn Terrier) med, så de også får rørt sig. Sådan ture gør godt for sjælen :-)

      Slet
  5. Jeg har været en tur til Vesterhavet, hvor der var mange bølger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vesterhavet er et pragtfuldt sted. Jeg elsker Vesterhavet :-)

      Slet
  6. Min ferie er ikke normal.
    Jeg har været syg og gået tur og set tv

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er der bare mange, der har været syge. Rigtigt øv. Håber du er frisk igen

      Slet
  7. Min ferie er blandt andet gået med at rydde op efter en del topkapning af nogle store træer vi har der hjemme og brænde gren- affald af, det var en varm omgang, selv om det blæste en hel pelikan men det skulle gøres inden d.1/3 og det gik godt, så nu kan jeg tage den lidt med ro, indtil jeg skal begynde i marken med forårsarbejdet

    SvarSlet
    Svar
    1. Landmænd har aldrig fri. Min farfar var landmand :-)

      Slet

Turen mod Himmelbjerget

Mad AOF på himmelbjerget Holdet startede på Vævervej 10 i AOF, vi sagde godmorgen og hilse på hinanden,da vi havde læst om Himmelbj...