tirsdag den 28. februar 2017

Byen vågner

Godmorgen onsdagskursister.

Dagen i dag er en særlig dag - den er din!

I dag starter dagen en smule anderledes, end den plejer. Vi skal nemlig ud af huset. Vi kører til byen omkring halv ni, hvor vi deles op enkeltvis, parvis eller i gruppe, det vælger I selv, OG I skal huske jeres mobiltelefon.

Opgaven hedder som overskriften siger: Byen vågner.
Vi bevæger os gennem og tager billeder af byen før åbningstid. Fx kan man gå gennem et meget stille Mathiasmarked, man kan se butikker gøre klar og stille stativer ud, der er sikkert skolebørn, cyklister, liv ved busserne på trappetorvet, lækre basser i bagerens vindue osv. Tag en masse billeder, så du har noget at vælge mellem.

Kl 10 mødes vi i Cafeén på Toldboden, hvor vi tager en kop kaffe/te/juice, hvad vi nu hver især har lyst til.

Derefter kører vi tilbage til skolen, hvor vi kigger på dagens billeder.

  • Opret et album på Google foto til dine valgte billeder - mindst 6
  • Gå til Google Slides og lav en præsentation, hvor du indsætter billederne fra turen og fortæller om din tur gennem byen en stille - måske blæsende onsdag morgen.
Når arbejdet er færdigt, skal I hver især præsentere jeres opgave for holdet :-)

Husk Endomondo...det tæller altsammen 😉

God arbejdslyst

onsdag den 22. februar 2017

Min vinterferie


Jeg har været i sommerhus på Marielyst på Falster med alle mine børnebørn og selvfølgelig bamserne. Karsten (min mand) havde ikke ferie, nogen skal jo tjene de penge, jeg bruger 😏

Det var et fedt sommerhus i en fantastisk naturområde. Vi havde ca 400 m til vandet, hvor vi dagligt fik luftet bamserne, der fik lov at løbe løs omkring og lege. Det er de vilde med, både t løbe frit og være ved vandet. Ungerne elsker det også.

En dag ved stranden mødte vi en kvinde og hendes tre børn. De sad i strandkanten og rodede i tangen med en pind. Hun kaldte af os, og vi gik derhen. Det viste sig, at de ledte efter rav og havde fundet en masse. Hun fortalte ungerne om, hvad rav er, hvor det kommer fra og ikke mindst, hvor gammelt det er. De fik nogle gode råd med på vejen, og så gik de i gang. De fandt også rav, ikke store stykker, men begejstringen var stor. De fandt også krabber, som straks blev sat længere ud i vandet 😊

Ligesom i Viborg havde bibliotekerne derovre lavet nogle aktiviteter for børn. I Nykøbing lavede vi Valentinskort om tirsdagen, og i Sakskøbing mødte vi en virkelig eventyrprinsesse, der fortalte eventyr. Bagefter blev der valgt nogle børn, som så spillede stykket, men prinsessen fortalte. Børnene havde replikker. Det var herligt, og hun blev ved lige så længe, der var børn, der havde lyst at spille med. Bagefter stillede hun op til fotografering. Både piger og drenge stod i kø for at blive fotograferet af prinsessen.

I sommerhuset slappede vi af, spillede spil, både brætspil og playstation, Ipads og telefoner. Vi så et par film sammen, og hver anden dag, kom alle unger en tur i spa-badet. Det var en fed ferie.

Silas på 9 havde som altid nogle guldkorn:

På en køretur sagde Gaia: Bertram og Estrid og mig er døde! 
Jeg lod som om jeg græd.

Silas: farmor, der er altid en god og en dårlig side. Lad os tage den dårlige først. Du vil savne dem. Den gode side: du har ikke så mange at passe på!

På en gåtur til stranden gik Silas ved siden af mig.
Silas: Farmor, hvordan bliver man oldemor?
- Når du får børn, så bliver jeg deres oldemor.
Silas: Nååå, så er du meget gammel. Men du er stadig sød.
Jeg smiler.
Silas: Altså hvis du lever
- Ja, det kan man ikke vide
Silas: Jeg håber du aldrig dør. Jeg elsker dig

Børnebørn er livets dessert 🍨



onsdag den 8. februar 2017

Torsdag d. 9. februar

Godmorgen Godtfolk 😋

Sidste gang inden vinterferien, og vinter er det blevet med sne og kulde og blæst. Det hører vinteren til, men heldigvis spirer vintergækkene, og dagene bliver længere og lysere. Og det er ikke så ringe endda.

Dagen starter med en introduktion af Hangout - som er et Skype-lignende program i G-mail. Her kan man skrive beskeder og/eller foretage videoopkald. Opkaldene er gratis. Når vi går videre med dagens program, vil I kunne benytte Hangout til at kommunikere med mig eller holdkammerater i andre grupper.

Dagens værksteder er:


Værksted 1
  • Mapper - opret, omdøb, organiser - på mail, skrivebord, G-drev. Vi prøver også at oprette undermapper.
  • Billeder og eller dokumenter flyttes eller oploades til mapperne.
  • Der kan overføres billeder fra telefon/kamara til pc'en
  • Der udleveres vejledninger
Værksted 2
  • Tekstbehandling - her opfriskes funktioner på tastatur og i dokumentet. 
  • Der udleveres en opgave og vejledning
Værksted 3
  • Skriveopgave - udleveres på papir.
Værksted 4
  • Mailboks - opret kontaktpersoner og grupper
  • Send mail, vedhæft billede
  • Slet gamle mail
  • Der udleveres opgave og vejledning
Meninger er, at I vælger værksted og sætter jer sammen i værkstedsgrupperne.

Mere når vi vist ikke. 

God arbejdslyst.

mandag den 6. februar 2017

Dagens program

Godmorgen godtfolk

Så blev det tirsdag, og vi er klar til at tage fat igen.

Vi starter en smule anderledes i dag. Vi starter nemlig med at lære at lave en skabelon til nyhedsopgaven.



  • Åbn nyt dokument
  • Klik på indsæt i værktøjslinjen
  • Vælg: Sidehoved
  • Navngiv dokument: Dagens Nyheder
  • Klik igen på indsæt i værktøjslinjen
  • Vælg sidefod
  • Skriv heri: Navn -  Nyhedsopgave - mailadresse


Så skal vi bare have indsæt nogle tekstbokse. Det gøres ved at klikke på Tabel i Værkstøjlinjen og markere en tern.

  • Lav et dokument, der ligner eksemplet, jeg har delt rundt.
  • Lav en mappe i din AOF mappe på dit drev
  • Kald mappen: Skriveskabeloner
  • Flyt din Nyhedsskabelon til mappen Skabeloner.


  1. Find og læs nyhed
  • Gå til mappen Skabeloner
  • Højreklik og vælg lav en kopi
  • Lav nu opgaven, som du plejer


    2. Individuelle opgaver

   12.30: Selvvalgte opgaver





onsdag den 1. februar 2017

Pænt godmorgen

Halløjsa seniorer.

Jeg var i biografen i går og så filmen Lion. En indisk dreng, der lever under fattige kår, bliver væk fra sin bror, lever hjemløs og ender hos en adoptivfamilie i Tasmanien. I filmen spiller Google Earth en stor rolle, og det gav mig inspiration til dagens program :-)

Vi skal på rejse. En rejse rundt i hele verden. Intet mindre :-)

Måske, når vi også på tur med DSB, hvem ved?

1. Gå til din G-mail
2. Find dagens mail fra mig.
3. Gem opgaverne i Mappen AOF i G-drevet
4. Vi starter op på tavlen sammen

Som noget nyt, vil vi efter pausen have et nyt punkt:

*Individuelle opgaver

Her er der mulighed for at lege videre med dagens opgaver, eller man kan få hjælp til billeder, mails, tidligere opgaver osv.
Her er det som altid tilladt at hjælpe hinanden, at sætte sig et ndet sted, hvis man har brug for ro osv.

Rigtig god fornøjelse :-)



Turen mod Himmelbjerget

Mad AOF på himmelbjerget Holdet startede på Vævervej 10 i AOF, vi sagde godmorgen og hilse på hinanden,da vi havde læst om Himmelbj...